Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiforbruget. Fysisk aktivitet indeholder således et bredt spektrum af aktiviteter lige fra idræt, sport og motion til hverdagsaktiviteter som havearbejde, cykling som transport, at tage trappen eller gå en tur med hunden.

Fysisk aktivitet kan fremme den generelle sundhed og kan indgå i forebyggelse og behandlinge af alvorlige sygdomme. Endelig bidrager fysisk aktivitet til et godt mentalt helbred, herunder styrket selvtillid og livsglæde, bedre social trivsel og mere energi.

Inden du går i gang

Du skal ikke være bekymret for at være fysisk aktiv. Det er godt at få pulsen op, det er fint at blive forpustet. Muskelsmerter og ømhed er naturlige, især hvis man ikke har bevæget sig længe.

Dog bør du undgå motion, hvis du har feber eller føler dig utilpas. Hvis du har kræft i knogler eller hjerne, skal du snakke med din læge, inden du begynder at motionere. Hvis du er i tvivl, kan du søge hjælp fra:

  • Din behandlende afdeling, hvis du aktuelt er i behandling.
  • Fra dit kommunale kræfthabiliteringstilbud. Find det på sundhed.dk
  • Hos din praktiserende læge eller en fysioterapeut.

Start langsomt op, så du ikke overanstrenger dig og efterfølgende skal bruge tid på at komme dig.

For nogle kan det være svært at komme i gang, fordi trætheden kan føles overvældende. En hjælp kan være at sætte dig et overkommeligt mål for en uge ad gangen. Sæt gerne motion i kalenderen eller gør det til en social aktivitet sammen med andre.

Kræft og træning - 5:33

Mød Henriette og hør om hendes erfaringer med at træne under og efter sit behandlingsforløb.

Hvad får man ud af det, hvornår er det svært, og hvad tager man med sig?

Inspiration til fysiske aktiviteter

I de foreslåede øvelser skelnes mellem 3 funktionsniveauer:

Liggende/siddende

  • Øvelser til liggende i seng eller på sofa
  • Øvelser til siddende på stol, sengekant eller sofa

Oppegående

  • Øvelser til siddende på stol, sengekant eller sofa - (de første øvelser er identiske med de sidste i den første video).

Gående/løbende

  • Intervalgang
  • Intervalgang og -løb

Hvor meget skal man træne?

Hvis du ikke har været fysisk aktiv længe, er det fint at starte i det små. Det kan være en daglig gåtur eller nogle af de foreslåede øvelser.

Men du kan også stile efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne mellem 18-64 år:

Vær fysisk aktiv 30 minutter om dagen. De 30 minutter kan deles op i 3 x 10 minutter. Varigheden af aktivteterne bør ikke være kortere end 10 minutter. Træn med moderat til høj intensitet.

Ud over den daglige træning anbefales det mindst 2 gange om ugen at være fysisk aktiv i mindst 20 minutter med høj intensitet for at vedligeholde eller øge kondition og muskelstyrke.

Moderat intensitet vil sige aktiviteter, hvor pulsen kommer op, men du kan føre en samtale samtidig. Det kunne være: Gåtur i rask tempo, gang på trapper, cykling, havearbejde, rengøring, gymnastik, golf, dans.

Høj intensitet vil sige, at pulsen stiger, man føler sig forpustet, så man har svært ved at føre en samtale, uden at sætninger bliver afbrudt af åndedrattet. Det kan være: Svømning, løb, spinning, styrketræning, boldspil, step.

Genoptræning og rehabilitering

Hvis du har brug for individuel fysisk genoptræning, så tal med den læge - hvor du går til behandling eller til opfølgning - om du kan få en genoptræningsplan. En genoptræningsplan er en henvisning til din kommune, som har forskellige muligheder, fx samarbejde med en fysioterapeut, der kan støtte, motivere og hjælpe dig med træningen og eventuelt lave et øvelsesprogram til dig.